Iværksætteren - Magasinet for iværksættere

Alle virksomheder har behov for en hjemmeside - men ikke alle iværksættere har overblik over, hvordan man får hjemmesiden op at køre. Derfor udbyder vi et kursus, hvor alle kan lære at opbygge og opdatere en hjemmeside, uden at skulle have fat i en IT-mand hver gang der skal laves en lille ændring eller sættes ny tekst ind.

Vi tager udgangspunkt i det danske hjemmesidesystem MINIsite Business, som er så brugervenligt, at alle kan lære at opbygge og opdatere sin egen hjemmeside på de fem timer, kurset varer - uanset forkundskaber! Alt køres via nettet og kræver ikke installation på din computer. Du skal blot bruge en computer med internet-adgang, så er du kørende.

På kurset starter vi med at oprette dit firma i MINIsite, og herefter vil vi veksle mellem undervisning og workshop, hvor du arbejder på din egen hjemmeside. Der vil være rig lejlighed til at få svar på alle de spørgsmål, du måtte have, hos underviserne, og når du går fra kurset.

Kurset afholdes p.t. kun i København. Det foregår på Niels Brock handelsskole på Kultorvet i København K, to minutters gang fra Nørreport Station. Kurset køres af erfarne undervisere fra MINIsite, og der vil naturligvis være en pc til rådighed til hver kursusdeltager.

Kursusinstruktør Rasmus Müller er selv en del af udviklerteamet på GoMINIsite. Rasmus har over ti års erfaring som udvikler og designer og har bland andet løst opgaver for Telia, TV3, Anders Matthesen og Konica Minolta. Som en af idé-mændene bag GoMINIsite kender Rasmus systemet ned til mindste detalje og har derudover stor viden om hvad der ellers rør sig på internettet.
 

Kursusplan

Introduktion

Oprettelse af sider og grundlæggende forståelse af at arbejde med sider

Planlægning

Introduktion til et værktøj, som hjælper dig med at planlægge en hjemmeside, der har det rigtig indhold, før du går i gang med opsætningen.

Indhold

Hvilket indhold skal du have på siden, hvordan skal menustrukturen se ud, og hvad skal du være opmærksom på, når den besøgende på din hjemmeside ender det rigtige sted

Tekster der sælger

Hvad skal du være opmærksom på, når du skriver på din hjemmeside.

Billeder

Hvor finder du billeder til din hjemmeside, og hvordan kan du beskære dem og tilpasse dem, så de ser ud som du ønsker

Google Analytics

Med Google Analytics kan du holde øje med trafikken på din hjemmeside. Vi giver en kort introduktion.

Google Adwords

Google Adwords er en af tidens mest effektive markedsføringskanaler. Vi giver en kort introduktion.

Workshop

Udarbejd din egen faktamodel, find og arbejd med et topbillede, og kom i gang med at oprette din egen hjemmeside.

Kursusdatoer

24/2/09

11/3/09

Info

Pris: kr. 1.990,- + moms
Sted: Niels Brock handelsskole på Kultorvet 2, København K (2 min. gang fra Nørreport Station), lokale 213 (2. sal).
Tidspunkt: kl. 16.30-21.00
Tilmelding: info@ivaerksaetteren.dk
Forudsætninger: Ingen, ud over helt basal computerkendskab, som f.eks. at kunne skrive et brev i Word.
Forplejning: Sandwich og vand
Afbud: Afbud kan ske indtil 14 dage før kurset. Herefter er tilmelding bindende.
Mere information: Tlf. 70 22 44 60

IVÆRKSÆTTEREN · Andersen Publications ApS · Kapelvej 46C, 1. · 2200 København N · Tlf. 70 22 44 60 · CVR: 31584701 · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign