Et enstemmigt Folketing vedtog i torsdags en revision af selskabsloven, der betyder, at iværksætterselskaberne nu er en realitet. Det er en selskabsform særligt målrettet personer, som ønsker at afprøve en god idé uden at skulle sætte hus og bil på spil.
”Jeg har meget positive forventninger til de nye iværksætterselskaber. Regeringen arbejder intensivt på, at det skal være nemmere at starte egen virksomhed. Selskabsformen skal ikke være en barriere for at afprøve, om en forretningsidé er bæredygtig,” siger erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen i en pressemeddelelse.
Tysk inspiration
Der er hentet inspiration til den nye selskabsform i Tyskland og Norge, hvor man ligeledes har sænket kapitalkravene til selskaber, og ifølge ministeren har det været en succes i form af flere selskaber.
Rent praktisk er iværksætterselskaber anpartselskaber, der er i gang med at opbygge sin kapital. Det fungerer sådan, at selskabet stiftes for 1 kr., og derefter opbygges selskabskapitalen løbende ved, at man opsparer 25 pct. af overskuddet i virksomheden.
Kapitalkravet til anpartsselskaber sænkes i forbindelse med vedtagelsen af den nye selskabsform fra tidligere 80.000 kr. til fremover 50.000 kr. Det betyder, at selskabet kan udbetale udbytte eller kan omregistreres til et "almindeligt" anpartsselskab, når kapitalen har rundet 50.000 kr.
Dansk Iværksætter Forening om IVS
Formand for Dansk Iværksætter Forening, Christian Walther Øyrabø, glæder sig over, at man ikke skal sætte hus og bil på spil for at starte virksomhed. Men han påpeger samtidig, at man stadig skal stille personlig kaution ved lån i banken, og at man dermed opretholder en personlig risiko.
”Det bedste ville have været, hvis man havde lavet en yderligere nedsættelse af kapitalkravet til et APS,” udtaler Christian Walther Øyrabø.
Bortset fra de særlige kapitalregler er iværksætterselskaberne omfattet af de generelle krav til anpartsselskaber.
Danske virksomheder bliver bedre og bedre til at holde deres debitorer i ørerne og få pengene hjem. Det viser European Payment Index, der bygger på svar fra næsten 10.000 virksomheder i 31 lande i Europa.
Andelen af udeståender, som må afskrives på grund af misligholdelser, er faldet med hele 15 procent og ender nu på et niveau på blot 2,2 procent af alle udestående fordringer, svarende til 34 mia kroner. Det viser tal fra rapporten European Payment Index, som udgives af kreditvirksomheden Intrum Justitia.
Tyskland holder samme niveau
Danmark er desværre et særsyn i den sammenhæng. Kun tre andre lande ud af de 31, der har deltaget i undersøgelsen, oplever et fald i afskrivningerne. Det er Sverige, Finland og Island.
I resten af Europa har den manglende betalingsevne ført til, at afskrivningerne enten har holdt samme niveau eller er vokset år til år. Tyskland viser en nulvækst i afskrivningerne, men med en kraftig stigning i virksomhedernes opfattelse af den fremtidige risiko. I Storbritannien fortsætter afskrivningsprocenten med at stige fra et allerede højt niveau, og i Frankrig er forventningen til den fremtidige risiko fortsat høj. Værst ser det ikke overraskende ud i Grækenland, hvor afskrivningerne har nået en andel på 9,9 procent.
“De nordiske lande holder stadig ved, men Europas afhængighed af Tyskland er mere tydelig end nogensinde før. Den kraftige stigning i forventningerne til den fremtidige risiko blandt tyske virksomheder er virkelig alarmerende og bør sende kuldegysninger ned ad ryggen på politikerne over hele vores kontinent. Der er en tydelig risiko for, at dårligt bliver til værre i Europa,” siger Lars Wollung, President og CEO i Intrum Justitia.
Samlet set er andelen af afskrivningerne i alle landene vokset med 7 procent til 3 procent af alle fordringer, svarende til 350 mia. euro.
Om European Payment Index
European Payment Index måler risikoen ved at drive forretning i de europæiske økonomier ved at analysere betalingsmønstre. Undersøgelsen blev gennemført simultant i 31 lande i perioden januar til marts 2013. Den blev gennemført i skriftlig form med svar fra næsten 10.000 virksomheder.
Bygge- og anlægsbranchen er i dette forår ramt af et regulært boom i nye enkeltmandsfirmaer. I ugen omkring 1. maj blev der således anmeldt 194 nye virksomheder inden for bygge og anlæg til CVR-registret. Det viser en optælling, som Licitationen - Byggeriets Dagblad har foretaget, skriver Business.dk.
De mange nye virksomheder er næsten en firedobling i forhold til ugen forinden. Her blev der ”blot” anmeldt 57 nye virksomheder til registret.
I BAT-kartellet, byggeriets organisationer, forklarer sekretariatschef Gunde Odgaard, at stigningen kan skyldes, at mange vælger eget firma som alternativ til at gå arbejdsløs.
”Forår er årstiden, hvor der virkelig kommer gang i aktiviteten i byggeriet, og med høj ledighed i branchen er eget firma uden tvivl alternativet til ledighed for en del. Udsigten til Boligjobordningen og dens muligheder for småopgaver for private kan måske også bidrage til, at nogle vælger at lave eget firma, og så er det jo et faktum, at det er sindssygt let at starte eget firma i byggebranchen. Man behøver dybest set blot en murerbalje,” siger Gunde Odgaard til Licitationen, skriver Business.dk.
Det gør ondt at overtræde den danske konkurrencelov. Konkurrencemyndighederne har siden nytår uddelt bøder for fire mio. kr. til virksomheder, der er trådt ved siden af.
Det skriver Dagbladet Børsen. Det er de tre virksomheder George Jensen, Unilever Danmark og BSH Hvidevarer, der har accepteret bøderne, der alle har lydt på en mio. kr. eller mere.
Til sammenligning har bøderne de tre foregående ligget et godt stykke under en mio. kr. Og der kan være udsigt til endnu større bøder fremover. Fra starten af marts er den seneste stramning af konkurrenceloven trådt i kraft, og den betyder en tidobling af bødestørrelserne samt mulighed for fængselsstraf i de groveste kartelsager.
Selvstændig konsulent og tidligere chef Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Niels Rytter er ikke i tvivl om, at de skærpede bødestraffe får virksomhederne til at være lagt mere påpasselige. Men han mener, at hvis man for alvor skal de ensartede priser til livs, skal have helt forbyde vejledende priser.
Finansrådets betalingsindikator viser, at både virksomheder og forbrugere fortsat holder på pengene.
”Når vi ser på betalingsindikatoren for de fire første måneder af året, giver det et billede af en økonomi, der står i stampe, og som har svært ved for alvor at komme op i gear,” vurderer cheføkonom i Finansrådet Niels Storm Stenbæk.
Den uændrede udvikling i betalingsaktiviteten gennem 2013 sker på trods af en faldende og lav inflationstakt, som burde have bidraget til at trække aktiviteten i positiv retning. Hertil kommer at skattereformen har øget danskernes disponible indkomst ved et højere beskæftigelsesfradrag og en hævet topskattegrænse.
”Selvom forbrugerpriserne er på det laveste niveau i længere tid, der er givet skattelettelser til de beskæftigede og flere har fået penge tilbage i skat, har årets første måneder båret præg af en forsigtig stilstand,” vurderer Niels Storm Stenbæk.
”Kendsgerningen er, at den økonomiske aktivitet stadig er svækket, forbrugerne er skeptiske over for de økonomiske fremtidsudsigter og købelysten derfor er lav,” forklarer Stenbæk.
I forhandlingerne om en ny folkeskolereform kræver De Konservative, at iværksætteri og entreprenørskab fremover bliver en mere integreret del af elevernes hverdag.
”Vi ser gerne, at iværksætteri bliver tænkt ind i folkeskolen. Vi kan jo se, hvor få der starter nye virksomheder, så det er rigtig vigtigt, at børn får det ind med modermælken, så vi får flere til at tænke i de baner,” siger partiets børne- og undervisningsordfører, Vivi Kier.
Vivi Kier understreger, at De Konservative ikke vil oprette et helt nyt fag, der hedder "iværksætteri". Men det skal integreres i den øvrige undervisning, påpeger hun.
”Ét af de steder, man kunne sætte ind, er et fag som håndværk og design, som man overvejer at indføre. For samtidig med, at man får en idé til at lave en fysisk ting, så opstår idéen om, at det producerede kan sælges. Dermed skabes interessen og lysten for at starte egen virksomhed.
Det er undervisningsministerens plan at nå en aftale inden sommerferien.
Enhedslistens og Dansk Folkepartis modstand mod den fælles Europæiske Patentdomstol er uforståelig og påfører danske virksomheder massive omkostninger.
”Udsigten til en folkeafstemning om det fælles Europæiske Patentdomstol er gift for danske iværksættere og vækstvirksomheder. I dag bruger danske virksomheder millioner af kroner på at sikre patenter hos hvert enkelt EU-land. En fælles indgang vil reducere vækstomkostningerne betydeligt og sætte gang i eksporten og jobskabelsen,” siger direktør for Dansk Iværksætter Forening, Jakob Engel-Schmidt.
Dansk Iværksætter Forening frygter, at en afstemning om patentdomstolen vil blive et spørgsmål om den generelle holdning til EU og ikke handle om patentsubstansen.
”Jeg har fuld forståelse for, at både Enhedslisten og Dansk Folkeparti generelt er skeptiske overfor EU. Spørgsmålet om fælles patenter handler dybest set om ens regler på de europæiske erhvervscykelstier og er udelukkende en fordel for de små medlemslande. Der findes simpelthen ingen gode økonomiske eller erhvervspolitiske argumenter imod”, siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:
”Et nej til fælles europæiske patenter efterlader danske iværksættere og virksomheder på perronen, mens væksttoget kører af sted. Resultatet vil blive et massivt væksttab og påvirke jobskabelsen yderst negativt. På langt sigt vil konsekvensen være, at flere iværksættere vælger at starte virksomheden udenfor landets grænser og dermed øge antallet af arbejdsløse danskere.
I stedet for at vente på et job, der måske aldrig kommer, får ledige jyder nu chancen for at springe ud som selvstændige iværksættere. Det sker på den nye uddannelse Kickstarter, der udbydes af kaospiloter fra About Time i samarbejde med DTU og aarhusianske TalentMatch. Her skal ledige undervises i iværksætteri og forsøge at skabe deres egne job på bare seks uger.
”Mange ledige har overvejet et liv som selvstændig, men de tør ikke springe ud i det af frygt for at fejle. Med Kickstarter-uddannelsen får du mulighed for i trygge rammer at teste et produkt eller prøve en konkret virksomhedsidé af,” fortæller kaospilot Thijs van Tilburg fra About Time, og oplyser, at du ikke behøver have en idé klar fra start, men at du så skal udvikle én under uddannelsen.
Stor succes i København
Kickstarter er allerede en populær uddannelse i København, hvor mange gennem det seneste halvandet års tid har fået papir på deres iværksætteri. Successen skyldes blandt andet en alternativ og kreativ tilgang til iværksætteri, samt et stort fokus på iværksætterspirernes mentale indstilling.
”Nogle tænker, at iværksætteri er lig med utallige bankbesøg med strategiplaner og stramme slipseknuder, og så er du næsten sikker på, at iværksættergløden slukker. På uddannelsen lærer du at nedbryde de mentale barrierer, og i stedet for at lave støvede businessplaner, arbejder du målrettet med at realisere dine iværksætterdrømme,” siger Thijs van Tilburg og fortæller, at undervisningen blandt andet varetages af kaospiloter, uddannet i iværksætteri, og en skuespiller, der skal hjælpe aspiranterne med at brænde igennem med deres forretningside.
Om iværksætteruddannelsen Kickstarter
Uddannelsen udbydes af københavnske About Time. Den er åben for folk i arbejde, selvstændige og dagpengemodtagere med en videregående uddannelse. Uddannelsen foregår i Aarhus midtby med start fra den16. maj. Den er gratis for dig, hvis du er ledig og deltagelsen godkendes via a-kasse eller jobcenter.
København sakker bagud i forhold til storbyerne i vores nabolande, og der er et akut behov for at skabe flere arbejdspladser. Nu har politikerne sat erhvervslivet på dagsordenen.
Ikke mindre end to stort anlagte planer bliver præsenteret i denne uge med anbefalinger til, hvordan København kan skabe optimale rammer for dens erhvervsliv og sætte skub i væksten i hele regionen.
Købehavns overborgmester Frank Jensen (S) nedsatte tidligere på året et såkaldt taskforce af erhvervsfolk, der nu er klar med en række anbefalinger, der anslås at kunne skabe 5.000 nye job i København frem mod 2020 især blandt de mindre og mellemstore virksomheder. Samtidig leverer Det Radikale Venstre på Købehavns Rådhus også et omfattende vækst- og jobudspil under titlen Vækstplan KBH.
Det er beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune og politisk leder for Det Radikale Venstre i Købehavn, Anna Mee Allerslev, der præsenterer planen, der byder på flere opsigtsvækkende tiltag. Hun ønsker bl.a. at målrette cirka to mia. kr. af de offentlige erhvervsstøtteordninger udelukkende til hovedstadsområdet.
”Vi ved, at det er fra SMVerne, at jobskabelsen og væksten skal komme. Vi har sat et mål om fem pct. vækst i BNP og 30.000 nye job frem mod 2020. I den ambition spiller de mindre og mellemstore virksomheder en væsentlig rolle,” siger overborgmester Frank Jensen til Business.dk.
Creative Business Cup er verdensmesterskaberne for iværksættere fra de kreative erhverv. Konkurrencen skaber opmærksomhed omkring de kreative fag som forretning og som erhverv, samler de dygtigste kreative iværksættere fra hele verden og kårer vinderen i København d. 18.-20. november 2013.
Inden da vil mere end 40 lande verden over afholde nationale konkurrencer for at finde de dygtigste deltagere i verdensmesterskaberne, og det er her, du kommer ind i billedet. Den danske finale finder sted på Københavns Rådhus fredag den 21. juni 2013. Man kan deltage som enkeltperson eller som hold med flere personer fra samme virksomhed.
Hvis du vil deltage eller overvejer at deltage, bør du studere denne korte guide og skabelon til forretningskonceptet og bedømmelseskriterierne. På CKO’s hjemmeside kan du desuden blive inspireret af tidligere vindere og læse om den kompetente jury, præmier, regler for deltagelse og hvilke samarbejdspartnere, der er med til at virkeliggøre konkurrencen.
Tilmelding til den danske konkurrence er nu åben via CKO’s samarbejdspartner YouNoodle. Du kan tilmelde dig her
Sidste frist for at deltage er den 24. maj kl. 12:00.
