Danske politikere skal op i gear, hvis de vil holde trit med deres franske kollegaer. På årets store iværksættermesse i Paris, Salon des Entrepreneurs 2012, er præsident Sarkozy naturligvis blandt talerne. Det samme er i øvrigt flere af hans ministre samt Sarkozys rivaler i det kommende præsidentvalg: Eva Joly, Dominique de Villepin, François Bayrou og Corinne Lepage. Da præsidentens popularitet lader en del tilbage at ønske, benyttede han lejligheden til at fremhæve sine erhvervsvenlige politiske resultater og lovede yderligere reformer af bla. moms og arbejdstid. Til trods for svingende politisk opbakning, står det dog klart, at i modsætning til Danmark, så har iværksættermiljøet de franske politikeres fulde bevågenhed.
Salon des Entrepreneurs er med 60.000 besøgende Europas største iværksætterbegivenhed. Den blev afholdt 1. og 2. februar, og der afholdes desuden mindre saloner i Lyon i juni og i Nantes til november.
Hvis ikke danske iværksættere holder sammen, bliver det en umulig opgave at råbe politikerne op. Vi kan ikke længere sidde stiltiende tilbage, mens lovgiverne ser stort på middelmådige rammevilkår og ignorerer åbenlyse muligheder for at skabe levedygtige virksomheder og erhvervsmæssige succeshistorier.Derfor skal vi i 2012 tale med så høj og klar stemme, at vi ikke længere bliver overhørt eller drukner i baggrundsstøjen.Vi kræver ikke særbehandling – bare ordentlig behandling med respekt for iværksætternes særlige udfordringer og strategisk vigtige betydning for samfundet.
I uge 46 gjorde nytiltrådte Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn sig til talsmand for en trist nyhed. Hans ministerium offentliggjorde et iværksætterindeks, der afslørede historiske udfordringer for dansk iværksætteri. Godt nok er faldet i antallet af nystartede virksomheder stoppet, da mere end 20.000 nye virksomheder så dagens lys i 2011. Alt for få vil dog overleve og vokse sig store og ansætte medarbejdere. Det er ærgerligt, da vi ved, at succesfulde vækstiværksættere bidrager markant til både eksporten og jobskabelsen. Målt på rammevilkår for iværksættere indtager Danmark en lunken midterplacering i feltet af OECD-lande. Hvor vores konkurrencedygtighed som samlet økonomi er helt i top, kan danske iværksættere finde markant mere egnede lande til at søsætte deres forretning i.
Alene de sidste to år har en række tiltag gjort livet surt for de borgere, der har taget springet og investeret deres sparepenge i egen virksomhed. Selvom skatten på indkomst er blevet sænket betydeligt de seneste år, medførte seneste skatteomlægning både iværksætterskatten og multimedieskatten. Tilmed opkræves der i dag et gebyr for at registrere en ny virksomhed. Alle tiltag fremmer den lønmodtagerkultur, der prædiker minimal risiko og arbejde fra kl. 9 – 17. Kombineret med det faktum, at landets banker, på trods af historisk gavmilde hjælpepakker, stadig fører en voldsom restriktiv kreditpolitik, kan tage pusten fra enhver driftig forretningsdrivende.
Den nye regering har dog taget første skridt ved at fjerne multimedieskatten. Nu kan vi så håbe på, at man vil bruge den kommende skattereform til at gøre det endnu mere attraktivt at være iværksætter. Det burde egentlig være en vindersag. Iværksættere findes over hele landet og medvirker dermed til regionaludvikling og jobskabelse. Vækstiværksættere er en god forretning for statskassen, da eksportindtægterne gavner handelsbalancen, og de affødte jobs er med til at bekæmpe ledigheden. En kommende skattereform bør derfor indeholde et specialfradrag til mennesker, der starter deres egen virksomhed, mens iværksætterskatten og registreringsafgiften på virksomheder bør afskaffes.
Vores mærkesager bliver kun gennemført, hvis vi står sammen. Ingen beslutningstagere har noget imod iværksættere – snarere tværtimod. Alle synes om miljøet og er enige om, at vi bare skal have mere af ”det der iværksætteri”. Det skorter hverken på skåltaler eller højtravende målsætninger, når journalisterne kræver svar på tiltale, og kameraerne snurrer. Desværre er vi, i modsætning til andre betydelige interessenter, nemme at overse og overhøre. Når erhvervstoppens grå lobbyister visker gode råd og advarsler i ørerne på embedsmændene på Slotsholmen, så bliver der spidset ører. Samme gør sig gældende, når fagforeningsbosserne inviterer til højt belagt smørrebrød og øl fra hane på Den Røde Karré, og gør opmærksom på deres holdning til dette og hint. Beslutningstagerne ved nemlig udmærket, at der venter en mediestorm af den anden verden, der kan blive særdeles ubehagelig for enhver minister, hvis erhvervstoppen og fagforeningsbossernes repræsentanter går med uforrettet sag. Samme er langtfra tilfældet, når iværksætternes repræsentanter møder lydmuren i ministerens første forkontor. Der findes nemlig endnu ingen organisation, der taler på hele miljøets vegne og har den nødvendige pondus til at gøre indtryk.
Dansk Iværksætter Forening vil bruge 2012 til at blive den stemme. Vi vil arbejde hårdt for at samle miljøet og udvikle en fælles dagsorden, som Christiansborg ikke har råd til at overhøre. Vi brug for alle gode kræfter i arbejdet. Ligger du inde med gode ideer, eller vil du bare gerne støtte sagen, så hører vi gerne fra dig.
Jakob Engel-Schmidt, Direktør i Dansk Iværksætter Forening
De danske iværksættere inden for biomasse savner opbakning fra politisk hold i energiforhandlingerne. Mens vindmøllebranchen og landbruget ser ud til at blive tilgodeset i et politisk forlig, om at gøre Danmark fri for fossile brændstoffer i 2050, har iværksætterne inden for biomasse ikke været stærke nok til at tale deres egen sag.
De grønne iværksættere, som arbejder med biomasse, har blandt andet udviklet forgasningsløsninger, som har høstet international anerkendelse. Det undrer iværksætterne, at disse løsninger ikke er med i energiforhandlingerne, selvom om de vil kunne danne grundlag for eksport.
Iværksætterne inden for forgasning erkender, at de ikke har været gode nok til at gøre politikerne opmærksomme på deres teknologier, men de peger også på, at politikerne tilgodeser vindmølleindustrien og landbruget, fordi det er populære løsninger. Derfor har iværksætterne også tidligere erfaret at støtteordninger til biomasse forsvandt. Det betyder, at det på nuværende tidspunkt i forhandlingerne ser ud til, at afregningsprisen på vindenergi og naturgas ud til at blive hævet, men ikke på forgasning.
Regeringens forslag til finansloven, som skal stramme reglerne for selskabernes skattebetaling, vil gøre finansiering vanskeligere eller dyrere og dermed hæmme væksten.
Forslaget indeholder en række ændringer inden for skattepligtig underskud, transfer pricing-bøder, sambeskatning og gennemsigtighed, som vil træde i kraft fra 2013.
Regeringen foreslår en model for skattepligtig underskud, hvor den første million i underskud kan modregnes i positiv skattepligtig indkomst, hvorimod det resterende fremførte underskud højst kan nedbringe den resterende skattepligtige indkomst med 60 pct.
Revisions- og rådgivningshuset PwC vurderer, at forslaget lægger op til, at virksomhederne skal finansiere skattebetalinger, selvom man ikke har tjent penge over en hel periode. I skattelovgivningen er det ofte et krav, at beskatning sker efter et lagerprincip, hvilket betyder, at der kan opstå utilsigtede skattebetalinger, selvom der ikke er en nettoindtjening. Derved betaler selskaberne en ekstra skatteudgift og renteudgifter, hvilket kan være med til at hæmme investeringslysten, som igen kan gøre det vanskeligere at opnå finansiering, eller den bliver dyrere.
Lørdag den 24. marts 2012 kl. 9.00 åbnes dørene til årets inspirerende Iværksættermesse 2012 i Ravnsborghallerne i Køge. Her kan du sammen med tusinde andre besøgende opleve mere end 60 udstillere og 33 foredragsholdere, som kan hjælpe din virksomhed eller idé godt på vej.
Blandt foredragsholderne er bl.a. stifter af Social Media Management Academy, Thomas Bigum, som gennem sine kurser og foredrag hjælper med at forstå og bruge de sociale medier. Du kan også møde manden bag succesvirksomheden Rainmaking, Martin Bjerggaard, som sammen med sine partnere får forretningsideer, starter virksomheder op og får dem til at vækste. Derudover kan du også møde iværksætterprofiler fra MedieHouse, Resultatskaber.dk, Expert Institute og mange flere.
Dansk Iværksætter Forening er hovedpartner på messen og vil være at finde i netværksområdet, hvor bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere står klar til en snak om erfaringsnetværk og andre fordele ved medlemskab.
Messen arrangeres af Køge Kommune, Dansk Iværksætter Forening og Køge Jobs & Society Forening.
Mere end 800 erhvervs- og gymnasieelever skaber trængsel på Rosengårdcentret i Odense den 9 februar 2012, når den årlige nationale salgsmesse Company Programme bliver afholdt. På mere 180 stande præsenterer eleverne deres virksomhedsidéer for hinanden og for 90 dommere fra erhvervslivet.
Der bliver ikke sparet på de kreative tanker – idet der blandt idéerne er alt fra griselegetøj til intelligente p-skiver og mobiltelefonopladere til cyklen. De unges engagement i iværksætteriet bliver bakket op af erhvervsfolk, som besøger messen for at få inspiration og måske møde kommende samarbejdspartnere. Direktør i Ernest & Young, Marianne Treu fortæller om initiativet ” Det giver mig et pust i hverdagen at komme ud og møde de unge mennesker. Det er sjovt at se de mange spændende produkter, og man bliver ofte imponeret af, hvor langt fremme de er med deres idéer.”
Bag Company Programme står Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.
Iværksætterskattens fremtid var i fokus, da Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn og Direktør i Dansk Iværksætter Forening, Jakob Engel-Schmidt, mødtes i en tv-debat søndag aften på TV2 News. I debatten åbnede Ole Sohn op for at gøre noget ved iværksætterskatten i forbindelse med en skattereform senere i år.
Iværksætterskatten blev indført af den forrige regering og beskatter investorer og ejere, som ejer minde end 10 pct. af en virksomhed. Denne beskatning gør det vanskeligt for iværksættere at finde investorer. Samlet indbringer iværksætterskatten statskassen ca. 300-400 mio. kr. årligt.
Børsens politiske redaktør Helle Ib vurderer i et interview i Børsen den 23. januar, at ”den absolut vigtigste opgave for Ole Sohn er at få gennemført en politik, der fremmer mulighederne for vækstvirksomheder i Danmark. Regeringen er under pres fra eksempler på, at små vækstvirksomheder må lukke eller flytte, fordi de mangler kapital.” Det skal ses i lyset af regeringens erklæret mål om at kunne fastholde og skabe arbejdspladser.
Der er endnu ikke truffet endelig beslutning, om at iværksætterskatten skal afskaffes i forbindelse med skattereformen, men i interviewet peger Helle Ib på, at ”det fremgår desuden af regeringsgrundlaget, at SRSF agter at gennemføre en ”fuldt finansieret” afskaffelse af iværksætterskatten i denne periode.”
I interviewet henviser Helle Ib til, at Det Radikale Venstre støtter en afskaffelse af iværksætterskatten, ligesom Liberal Alliance har presset på for afskaffelsen. Ligesom redaktøren peger på, at undersøgelser viser, ”at Danmark risikerer at gå glip af et tocifret milliardbeløb i investeringer som følge af iværksætterskatten.”
Ifølge Helle Ib har regeringspartierne lovet, at der sker en afskaffelse af iværksætterskatten i denne regeringsperiode. Hun ser vækst- og jobskabende initiativer i den private sektor helt afgørende for, om regeringen får succes med sine andre reformer, der skal øge arbejdsudbuddet.
Vores svenske naboer placerer sig stærkt i overhalingsbanen, når det kommer til iværksætterlysten. Svenskerne tror i højere grad end os danskere på, at de kan klare sig som iværksættere, viser en ny Global Entrepreneur Monitor rapport for 2011.
Rapporten, som udkommer årligt, tager temperaturen på iværksætterlysten rundt om i verden. I år viser rapporten at Danmark er bagud i forhold til Sverige og USA.
Hos Dansk Erhverv peger man på at kun 35 pct. af danskerne i alderen 18-69 år, mener at de selv har evnerne til at blive iværksættere. I Sverige er dette tal 40 pct. og i USA 56 pct.
”Danske lønmodtagerkultur i kombination med vores nok så velkendte Jantelov giver en kedelig cocktail, der låser danskerne fast i deres 8 til 16-lønmodtagerrolle. Og det gør, at vi halter langt bagud i forhold til de øvrige lande. Eksempelvis ligger amerikanerne næsten i undersøgelsens top kun overgået af De Forenede Arabiske Emirater. Amerikanernes ”du kan hvad du vil”-kultur giver bonus, når det gælder troen på at lykkes som iværksætter” udtaler chefkonsulent i Dansk Erhverv, Ulla Brandt til Business.dk
Statsgaranterede vækstlån gavner ikke iværksættere, fordi de i sidste ende er afhængige af at bankernes opbakning. Det ses ofte, at iværksættere opnår et vækstlån fra Vækstfonden, som stiller en statsgaranti på 75 pct. af lånet, stadig bliver stoppet af banken, som skal tage den endelige beslutning om økonomisk støtte før iværksætterne kan realisere deres idé.
Trods regeringens gode intentioner om statsgaranterede vækstlån til iværksættere, errealiteten, at bankerne kan skrotte vækstlånene, hvis de ikke bryder sig om projektet. Dansk Iværksætterforening peger på, at det sker alt for ofte.
”Det er desværre noget, vi oplever i rigtig mange tilfælde og for mange af vores medlemmer. De kommer med et spændende projekt, som de kan få finansiering til gennem Vækstfonden, men banken siger nej til at stille sikkerhed for de sidste 25 pct. Det betyder desværre, at den finansieringsmulighed ikke er så brugbar, som man gerne vil have den være,” udtaler direktør i Dansk Iværksætterforening, Jakob Engel-Schmidt til TV2.
Mand, midt i livet, bosiddende i København – sådan kan den typiske it-iværksætter beskrives ifølge uddrag fra Erhvervs- og Byggestyrelsens Iværksætterindeks 2011.
Undersøgelsen viser, at der er en overvægt af mandlige it-iværksættere, som typiske er mellem 30-49 år. De fleste it-iværksættere har erhvervserfaring som lønmodtagere, inden de starter deres virksomhed op, men alligevel bevæger ca. 70 pct. af iværksætterne ind i brancher, som de ikke har direkte kendskab til.
It-iværksættere har derudover vist sig at være dem, som bedst klarer sig igennem den økonomiske krise. Siden krisens start i efteråret 2008 er der generelt sket et fald i ny iværksættere. Det gælder dog ikke for nyregistrerede it-iværksættere, hvor der har været en vækst af opstartsvirksomheder.
