Cxense Display
Tilbage til blog oversigten
fredag 29. august 2014 kl. 06:58
Iværksætter ved siden af studierne?

EduKarma er en iværksættervirksomhed, der har lavet en portal til at hjælpe studerende med at tage det rigtige studievalg. Siden den spæde start i 2013 har EduKarma haft stor succes, hvilket sidste uges finaleplads i Guldæg konkurrencen og forårets finalepladser i Venture Cup og DANSIC Pitch vidner om.

Et ofte debatteret emne i iværksættermiljøet er kombinationen af at studere og være iværksætter på samme tid. Det har EduKarma i den grad formået at kombinere. Læs i interviewet med CEO Peter Jørgensen herunder, hvordan det har fungeret.

Hvordan har det fungeret for jer?
”I partnergruppen har kun jeg studeret sideløbende med opstarten af EduKarma, og dette var meget kort tid. Men som udgangspunkt kan det være særdeles værdifuldt at studere sideløbende med opstart af virksomhed. Fordele er luft i økonomien, mulighed for at få tilskud fra en række fonde og nem adgang til co-founders i studiemiljøer. Ulempen er manglende fokus, i og med man også skal jonglere fuldtids studie og startup på en gang”.

Hvad har netværket på CBS og CSE betydet for EduKarma?
”I og med at vi er et edtech startup har netværket på CBS og CSE helt sikkert haft en positiv indvirkning på udviklingen af vores platform. Vi har haft adgang til både studerende, undervisere og administrative medarbejdere som har sparret med os på produkt og forretningsmodel. Et stort tak skal lyde til ledelsen på CBS og CSE”.

Hvad er den største læring fra at starte et projekt op ved siden af at være studerende?
!At starte en virksomhed op kræver fuld dedikation og fokus - hvis du vil gøre det sideløbende med studier skal du virkelig prioritere din tid - man lærer at prioritere sin tid, sine aftaler og sit netværk.

Hvad er EduKarmas næste store skridt?
”EduKarma har tre fokusområder:

- Produkt (Gode brugeroplevelser (UX) og kernefunktionaliteter der imødekommer deres behov)
- Community (gore spørgsmål og svar)
- Salg og markedsføring (brugervækst)

Vores næste store skridt er en kombination af disse tre områder, hvor vi er tre partnere med hver vores ansvarsområde. Mattias Fjellvang på produkt, Oliver Fjellvang på community og jeg på salg og markedsføring”.

 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign