Iværksætteren - Magasinet for iværksættere
Tilbage til blog oversigten
fredag 10. august 2012 kl. 00:15
Kendiseffekt booster iværksættere

Når et nyt produkt lanceres, handler det om at komme hurtigt ud til de mange potentielle kunder. Nye IT-virksomheder i USA bruger i særlig grad kendte personer til at booste nye applikationer til smartphones.

En ny applikation kaldet ”Social Rating” blev for nyligt hjulpet godt på vej af popstjernen Justin Bieber, som med en statusopdatering indeholdende en kommentar og et link, sendte applikationen op blandt de mest downloadede applikationer.

Effekten er sjældent langtidsholdbar, men i det konkrete eksempel medvirkede omtalen til, at et par tusind facebook-brugere knyttede deres facebook-konto til applikationen på to dage. Flere andre virksomheder har også haft stor succes med lignende tiltag, hvor de har brugt kendte personer til at promovere virksomheder og produkter via sociale medier.

Der er dog en risiko for, at brugerne forsvinder lige så hurtigt, som de kommer. Dette skete for den 33-årige Sean Parkers nyeste projekt. Sean Parker står bag firmaet Napster, og har været involveret i både Facebook og Spotify. Parker udnyttede sit store netværk og fik 190.000 brugere af en videochat platform, som er integreret i facebook, men på mindre end en måned er halvdelen af brugerne allerede forduftet.

Kilde: Berlingske Business

 

IVÆRKSÆTTEREN ApS · c/o Videnshuset · Nørregade 7B · 1165 København K · Tlf. 72 30 44 66 · CVR: 31584701 · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign