Iværksætteren - Magasinet for iværksættere
Tilbage til blog oversigten
torsdag 21. juni 2012 kl. 17:17
På jagt efter Afrikas Google

Den danske investor Kresten Buch vil med kapitalfonden "88mph" positionere sig i centrum af den østafrikanske digitale iværksætter-scene – og det sker med sponsorer som Google.

Med base i Nairobi, Kenya, har fonden sat jagten ind på at finde og investere i de bedste tech-iværksættere og vinde positionen som den vigtigste såkaldte startup-accelerator og indgang til det østafrikanske marked for lokale og internationale digitale entreprenører.

Foreløbig har fonden rejst 800.000 euro i venturekapital, og de regner med at nå en million. Over det næste halvandet år forventer de at investere i omkring 30 iværksættere, der udvikler teknologi og services målrettet det mobile internet, der altovervejende tegner det digitale landskab i Afrika - hvor få har en computer, men de fleste en mobil.

Det mobile internet er altovervejende nettét i Afrika, og det gør online-landskabet anderledes end i Vesten. F. eks. er Google ikke særligt store i Afrika set i forhold til Facebook, fordi mængden af lokalt indhold endnu ikke er stor nok til at drive søgemaskinens relevans i vejret. Et faktum, der til gengæld gør udviklingen af lokalt medieindhold til afrikanerne desto mere interessant forretningsmæssigt.

”Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se nogle unge danskere tage derned og se, hvad de kunne få ud af det. De fleste tech-startups kigger mod USA eller Europa, men overser måske også de muligheder, der er i udviklingsmarkederne," siger Kresten Buch.

Kapitalfondens navn ”88mph” kommer af Spielberg-klassikeren "Back to the Future", der en tidsmaskine af en ombygget DeLorean DMC-12 fra 1981, der kan rejse frem og tilbage i tiden, men først når bilen når farten 88 miles per hour.

Kilde: JP.dk

 

IVÆRKSÆTTEREN ApS · c/o Videnshuset · Nørregade 7B · 1165 København K · Tlf. 72 30 44 66 · CVR: 31584701 · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign