Cxense Display
Tilbage til blog oversigten
fredag 23. januar 2015 kl. 06:56
Startup-SU til gode idéer

Af Sture Sandø

En idé. Det er det eneste det kræver at blive en del af Thinkubator, der er et 10-ugers acceleratorprogram for tidlige startups. Som deltager i programmet vil man modtage startup-SU i form af 15.000,- kr. over 10 uger. Desuden vil der blive stillet gratis kontorplads til rådighed i iværksætterhuset DARE2masion under hele forløbet.

Thinktank, incubator, innovation – Thinkubator!
Det er de entreprenante folk bag innovationsbureauet DARE2, Laila Pawlak og Kris Østergaard, der har skabt Thinkubator i samarbejde med Saxo.com og Call Me. Det betyder at de syv til ti udvalgte, ud over økonomisk støtte og gratis kontorplads i DARE2mansion, også får adgang til samarbejdspartnerne Saxo.com og Call Me, samt nogle af verdens førende oplægsholdere fra Singularity University.

Betal med brainpower
Desuden understreger DARE2 at deltagerne ikke behøver at opgive andele af deres virksomhed for at modtage støtten. Det eneste der forventes som modydelse er, at de udvalgte iværksættere donerer deres brainpower to dage om måneden til at hjælpe med at løse innovationsrelaterede opgaver for projektets partnere.

Du kan læse mere om Thinkubator-forløbet og ansøge om at blive en del af det her.

PS vær opmærksom på at ansøgningsfristen er den 15. februar.

 

Dansk Iværksætter Forening · NOHO · Flæsketorvet 26 · 1711 København V · CVR: 10172942 · redaktion@ivaerksaetteren.dk · info@ivaerksaetteren.dk
Dudal Webdesign